Ofte stillede spørgsmål
Ofte stillede spørgsmål
På denne side har vi samlet mange af de spørgsmål, som Mølleåsejlere spørger os om - og vi svarer også på spørgsmålene:
- Skal man selv medbringe presenning og snor, når vi skal bygge Mølleåbåd i skoven?
Ja. Hvert hold skal selv sørge for materialer og værktøj til bådbygningen. Det vil sige at I hjemmefra skal medbring spejderværktøj, presenning og snor. Fyldmaterialet finder I ude i skoven. Tjek i øvrigt bådbyggereglerne. - Må man bruge svømmeveste isf. redningsveste?
Ja. Mølleåsejladsens sikkerhedskrav følger DDS's regler og disse siger, at når man som spejder sejler, så skal man enten benytte redningsvest eller svømmevest. Er man den sikre sejler, så er svømmevest fin. Er man mere usikker - så anbefaler vi redningsvest. Det kan være koldt og der er dybt visse steder på Mølleåen.
På alle åens strækninger har vi sikkerhedskanoer, der holder øje med alle sejlere, så de kan træde til, hvis der er sejlere, der har brug for hjælp. - Kan man deltage i gallafesten uden at sejle?
Ja, det er som tidligere muligt. Hvis man ikke deltager i Mølleåsejladsen, så koster det 100 kr. at få lov til at være med til at spise og få adgang til Colleruphus og gallafest og 50 kr. at få adgang til Colleruphus og gallafest, hvis man ikke deltager i Mølleåsejladsen. Hvis du er registreret hjælper på sejladsen, så kan deltager du gratis. - Hvad gør man med værktøj mv. efter bådbygningen?
Vi sørger for transport af udstyr, cykler mv. fra bådbygningen i Rude Skov eller fra starten ved Lyngby Mølle til Colleruphus. Er du i tvivl, så spørg dommeren i skoven eller ved Lyngby Mølle. - Kan man tage en cykel med i bussen?
Nej, det er der ikke mulighed for. Er du cyklet til skoven for at bygge båd, så kan du efterlade cykel (og værktøj) i skoven og så sørger vi for transport til Colleruphus. I kan også vælge at cykle fra skoven til starten i Lyngby. Der er ca. 5 km. Dette kan I med fordel gøre for den ene af jer, så I kan cykle langs åen - medens den anden sejler. Når I kommer til Rådvad skal I selv sørge for at få cyklen fra Rådvad. - Er der bus fra Rådvad til Lyngby?
Ja, der er bustransport fra Rådvad til Lyngby i det omfang, der er brug for det. Det bliver en bus, der kører fra Rådvad til Colleruphus - via Lyngby. - Er buspriserne inkluderet i prisen for hele arrangementet?
Ja, priserne for busturene er inkluderet i sejladsenprisen. - Bliver alle deltagere kørt til og fra Lyngby og Rådvad i bus?
Ja, vi sørger for transport fra bådbyggestedet i Rude Skov til startstedet ved Lyngby Mølle og fra Rådvad til Colleruphus eller Lyngby Mølle. Man kan også transportere sig selv. - Hvad betyder "Båden skal bygges af skovens døde materialer"?
Med skovens døde materialet mener vi at der ikke må være liv i materialet. Fx må alt hvad der ligger i skovbunden og visne granris, der stadig sidder på træerne, gerne bruges til bådbygningen. - Skal vi registrere ankomst i skoven lørdag?
Både ja og nej. Når I kommer lørdag i skoven, så får I udleveret en lap papir med jeres deltagernummer på. Når I så er færdige med at bygge båden senest kl. 10.30 eller kl. 11.30 afhængig af sejladsklasss, så registrerer vi at I faktisk deltager i sejladsen. Her tjekker vi også indbetaling mv..