...for at vinde Mølleåsejladsen
Alle vindere får en vandrepræmie, en stor bælteplade og en præmie doneret af Spejder Sport A/S for at vinde sin klasse. Vandrepræmien opbevares i et år indtil næste Mølleåsejlads, hvor den skal afleveres senest ved starten ved Lyngby Mølle. Holdet skal sørge for at sætte bælteplade på vandrepræmien med oplysning om vindernavne og -gruppe.
Tidskonkurrencerne
Spejderklassen (A) vinder en Isøkse (indstiftet i 1986)
Seniorklassen (B - pige/mix) vinder en Grønlandsk Konebådsåre (indstiftet i 1983)
Seniorklassen (C - drenge) vinder en Afrikansk Pagaj (indstiftet i 1962)
Roverklassen (D - pige/mix) vinder en Liberiansk Pagaj (indstiftet i 1986)
Roverklassen (E - drenge) vinder et Posthorn (indstiftet i 1987)
Oldboyskonkurrencen (mest kreative båd)
Oldboysklassen (F) vinder et Udskåret Træhoved (indstiftet i 1986)
...for at være bedste fighter
Det hold der fighter mest vinder vandrepræmien 'en ægte Mølleåpagaj' indstiftet af Pandekagebåden.
...for at gennemføre Mølleåsejladsen
Alle der gennemfører Mølleåsejladsen får en 'bælteplade', der kan påsys uniform mm. efter sejladsen. Bæltepladen udleveres i Nymølle eller Rådvad til alle deltagere, der har gennemført sejladsen.
...for at deltage i Mølleåsejladsen
Alle der deltager i Mølleåsejladsen får et armbånd, der viser at man er registreret deltager på Mølleåsejladsen. Armbåndet skal bæres synligt i hele sejladsweekenden.
Spejdere der alene deltager i gallafesten på Colleruphus skal købe et armbånd, der skal bæres synligt på Colleruphus.